Musik For Alle

I september '79 havde jeg mit første betalte job. En konfirmation. Prisen var 800 kr. for 7 timer og 175 kr. for en overtime!
I 1981 købte jeg et af Yamaha's flagskibe: stueorglet
D65. Sikke et orgel! Det ville tage mere end 80 år at indstille samtlige forskellige registreringer.

I dag kan den mængde data
D65 indeholdte ligge i et keyboard til 2.000 kr fra Fætter BR.
Orglet vejede 101 kg. og jeg boede dengang på 1. sal, så det varede ikke længe, før jeg fik anskaffet et transportabelt orgel -
Hammond P100.
Der gik nogle år, hvor jeg , sammen med en trommeslager, spillede rundt omkring på Sjælland og Lolland-Falster i duoen "Humørswingers".

Den gamle 
P100 blev senere udskiftet med en B200, en Roland trommemaskine og en Roland sangforstærker.
Omkring 1990 erhvervede jeg et
Elka X35 - mit første midi-orgel. Det kørte jeg med i omkring 10 år, hvorefter det var slut med de traditionelle orgler.
Jeg købte mit første keyboard -
Roland EM2000.

Efter 10 år med Roland blev det tid at skifte til noget nyt -
Yamaha Tyros 3.
Jeg er sikker på, at der går lang tid inden jeg får lært alle finesserne på dette vidunder af en spillemaskine.

Musikalsk Baggrund

Musikalsk set gik jeg til guitarspil et par sæsoner i midten af 70'erne. Jeg lærte at læse noder og becifringer.

I foråret '79 opdagede jeg, at jeg havde flair for at spille på el-orgel og mit første orgel blev erhvervet. Jeg spillede flittigt hver dag og brugte hvad der var til rådighed af automatik.

Jeg fik hurtigt opbygget et lille repetoire af diverse John Mogensen-, Bjørn Tidmann- og Gustav Winkler-numre.

I sommeren '79 havde jeg mit første "job".Det var ulønnet og var en høstfest på et plejehjem, hvor jeg havde min daglige gang som ufaglært sygehjælper.

Min musikalske udrustning var mit stueorgel, en 15 watts guitarforstærker og en aflagt mikrofon fra en gammel kassettebåndoptager. Jeg brugte underdelen fra et tørrehjelmstativ, en bøjet jernstang og to tøjklemmer som mikrofonstativ.